I går holdt vi et uformelt møde, fordi vi savner bladet, der er så vigtigt for vores lokale sammenhold.
Det var Tuse Næs Erhvervsforening, Tuse Næs Lokalforum, Kirkerne på Tuse Næs og folk, der har forstand på både trykte medier og online medier, der mødtes. Der blev talt om format, økonomi, hjemmeside og omdeling.
I må hjertens gerne tænke med og komme med forslag!
Vi tænker på et blad, der bringer gode historier fra Næsset. Aktuelt og historisk.
Vi tænker på et blad, der har den kvalitet, som lokaltelefonbøgerne havde i gamle dage: Her kan man finde oplysninger både på foreninger, akutlægen, præsten og de erhvervsdrivende.
Vi tænker på et blad, hvor lokale kan annoncere, hvad enten det er for et stort loppemarked, en koncert eller et lokalt firma.
Vi tænker på et blad, der kan arbejde sammen med hjemmesiden: http://tusenaes.dk/ Et blad, der er i farver og i A4 format og udkommer fire gange årligt.