Beretning fra generalforsamlingen i TNEF

Generalforsamlingen blev onsdag aften afholdt i Udby Kultur og Forsamlingshus.

Der blev startet med god mad fra Ronni med god servering fra frivillige hjælpere.Niels Jørgensen hjalp os som dirigent godt gennem mødet med 25 deltagere.

Største aktivitet har helt klart været sommerens Tour de France. Dette arrangement gav også en meget stor omsætning med et resultat på 54.000kr.

Ved valget tog vi afsked med Kjeld Malthe som i 26 år har været foreningens sekretær, stor tak til Kjeld. Ny i bestyrelsen blev Ronni Hansen og ny suppleant blev Jens Christian Salvado.

Foreningen består af 48 medlemmer og kan altid findes i Tuse Næs bladet og på http://tusenaes.dk under Erhverv.

Efterfølgende var vi ca. 60 deltagere til et spændende foredrag af Jacob Mark der er aktuel med bogen fartblind som sluttede aftenen med signering af en masse bøger.

Tak til alle Jer der deltog og tak for god forplejning og servering i Udby kultur og forsamlingshus.